My Notebook
Lidt om alt, men mest cykling
  • Sådan bliver man træt i et nemt skridt:

    Man sætter sig op på sin cykel giver sig til at trille der ud af og så bliver man bare siddende de næste 5-6 timer.

    5:46 153.9km 26.5 snit 1060hm

    R. var på crosseren så vi holdt os primært til landevejen. Trods DMIs advarsler var vejret helt fantastisk. Jeg fik genopfrisket mine cykelrytter arme.

    Posted Sun Jul 30 21:51:57, present in 1 category

  • Molsbjerge på MTB:

    Følgende

    4:43 97.1km 995hm

    kan ikke anbefales dagen efter, at man har kørt hårde intervaller. Men okay vejret var fantastisk, så det ville også have været "hårdt" at sidde hjemme og svede, så hellere gøre det på cyklen.

    R. havde det hårdere end mig, så det gav lidt underholdning på stierne. Forhåbenligt bliver han klar til weekenden - det er grimt at tænke på, men der er nok ikke så mange rigtigt gode dage tilbage i år.

    Iøvrigt holdt jeg 29-30km i timen op af Grenåvej - meget tilfredstillende efter omstændigheder. Tilgengæld er min krop død og ubrugelig idag.

    Posted Wed Jul 26 22:13:58, present in 1 category

  • Boom Bang Crash:

    2:10 hårdt tempo på landevej 1:21 lav intensitet

    1:22 (182 maxpuls - yrk) intervaller med R. i skoven. Lige da jeg kom hjem var jeg lidt usikker på om de havde været hårde nok. Det kan jeg så kun bekræfte de var, her nogle timer efter sidder de stadigt i benene.

    Det lykkkedes mig at styrte ret voldsomt på et op af bakke stykke - lidt bizart, men jeg stod op, havde ret meget fart på og missede en højtliggende rod, der gik på tværs.

    Det mest fede var dog hvordan cyklen endte. Den stod perfekt på sadel og styr og begge hjul snurrede. Lidt pudsigt pegede den stadigt den rigtige vej.

    Imorgen kører vi til Molsbjerge - 5 timers restitution eller opvarmingen til weekendsprojekt. Mere om det senere... måske.

    Posted Tue Jul 25 22:07:47, present in 1 category

  • Knæ II:

    Mit knæ driller stadig, men kun minimalt - jeg tror basically jeg har fået det under kontrol og jeg har ikke droppet cykling. Jeg har været mest på landevej - dog ikke idag hvor jeg var i skoven. Lidt blandet tur, der var urimeligt varmt, men det blev da til et par timer og der var gang i cyken i perioder.

    K. har fået nye "wheels" - men hvor er flammerne.

    Posted Thu Jul 20 22:51:16, present in 1 category

  • Knæ:

    Mit knæ har drillet lidt - jo ikke noget nyt, men jeg synes alligevel det har været lidt værre end tidligere. Jeg har ændret lidt på min position på raceren og havde en rigtig god (som i hård) tur idag uden smerte hverken under eller efter.

    Forhåbenligt kan jeg lave tilsvarende ændringer på MTB'en - jeg har en ny ekstra lang saddelping (390mm) og frempind (135mm) på vej - mest til en test det kommer til at se lidt ekstremt ud. Jeg bør nok have en større ramme, men hvilken størrelse (og hvilken ramme).

    Posted Wed Jul 12 22:47:08, present in 1 category

  • Ghost Cup #4:

    Det vigtigste først, R. fik lidt baghjul. Gennemsnitspuls på 167 og et max på 186 vidner om at der var knald på. Tallene:

    1:36 33.7km 20.9km/t snit 780hm

    Desværre er resultaterne ikke offentlige endnu, jeg er ellers ret spændt på omgangstiderne. Jeg har en ide om at jeg cyklede samme tider de første 4 omgange, selvom de første 2 var ekstremt hårde. 5 omgang troede jeg var sidste, men der kom lige en sjette oveni, hvilket ikke var super velkomment. Men endnu mindre for mange af dem jeg overhalede - hold kæft hvor ligger folk hårdt ud til sådan et løb.

    Jeg har været i skoven idag - ren bakkespurt - på grund af lidt uheldig timing mellem en enorm frokost og cykling var jeg en anelse tung i bogstaveligste forstand.

    Posted Sat Jul 08 22:51:41, present in 1 category

  • Århus - Silkeborg - Århus:

    R. lagde ruten jeg holdt hjul.

    6:19 128.9km 1400hm

    Fabelagtig tur. Fik en anelse ondt i knæet, men først efter over fem timer på cyklen, så egentligt ikke bekymrende.

    På onsdag kører vi ghostcup - primær målsætning er selvsagt at give R. noget baghjul.

    Posted Mon Jul 03 23:04:03, present in 1 category

  • Jeg er træt nu:

    Var ude at cykle med R. igår - vågnede meget træt. Det var også galt sidst jeg cyklede med R. - et mønster tegner sig. Benene var dog ikke ømme, så målet om ikke at overdrive efter gårsdagens tur blev overholdt.

    Imorgen lørdag har jeg og R. aftalt at køre en episk tur - 7-9 timer siger R. På den ene side glæder jeg mig, på den anden... av.

    Posted Fri Jun 30 17:43:19, present in 1 category

  • Selvmord med cykel:

    Cyklede til Vejvad tur/retur fredag/søndag 4:50 den ene vej 3:40 den anden vej. På udturen kørte jeg den sceniske rute - forkert med andre ord. Jeg havde printet noget ud fra maps.google.com. Kan ikke anbefales. Hjemturen tog jeg det sikre og gav den også lidt gas.

    Idag onsdag var jeg så i skoven. Planen var at tage den med ro ud til tårnet og så give den gas. I stedet fik den fuld skrue fra iskiosken til tårnet. Efter det var jeg nødt til at tage hjem, jeg prøvede lige tripelbakken, men der var virkeligt udsolgt. Tilbage ved iskiosken var jeg alligevel kommet mig en smule, så der blev spurtet opad stien tre gange, så var det heller ikke sjovt længere. (1:08 25.2km 360hm)

    Imorgen skal jeg og R. ud og kigge på skoven - det bliver fedt.

    Posted Wed Jun 28 22:32:36, present in 1 category

  • Tal:

    Lørdag kørte jeg hårde intervaller i skoven primært kombinationen triplebakke, dobbeltbakke. Søndag stod den på en noget længere, men også noget mere rolig tur.

    1:51 37.3km 695hm 20.1km/t
    3:02 57.3km 935hm 18.9km/t

    Mandag aften en lille bonus 15 kilometer tempo til kontoret og hjem igen, der var en der havde glemt at slå alarmen til. Tirsdag:

    2:05 42.1km 650hm 20.6km/t

    Jeg og R. var enige om køre en stille tur ud til Vilhemsborg - helt stille blev den nu ikke. Jeg mener ikke det var min skyld.

    Jeg skal til vestjylland i weekenden, så jeg lurer lidt på vejret, det er jo muligt at cykle. 250kms landevejstræning plus jeg slipper for Arriva - fristende.

    Posted Tue Jun 20 20:32:42, present in 1 category

  • 2006 July
    MonTueWedThuFriSatSun
         12
    324567829
    101112213141516
    171819202212223
    24252262272829302
    31      

    0 entries this month.

    Categories Random XML
    Password:

    [Show all]

    © 2005-2006 Kaare Bøegh.